Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Roots2Share er et innovativt projekt lavet i samarbejde mellem to hollandske og to grønlandske museer. ”Flerstemmighed” er hovedtermen i dette internationale samarbejde, som fordrer aktiv deltagelse af folk i både Holland og Grønland. Projektet tager udgangspunkt i digitaliseringen af ægteparret Gerti og Noortje Nooters imponerende fotosamling på over 10.000 fotografier taget igennem tre årtier fra 1965 til 1986, hvor parret tilbragte lange perioder i Østgrønland. De fleste billeder er taget i Diilerilaaq (Tiniteqilaaq). På Roots2Shares digitale platform kan man se fotografierne og tilføje kommentarer og historier. Herunder vises nogle få eksempler, mens den fulde samling ses på Root2Shares hjemmeside.
Børn i nationaldragt med perlekraver og sløjfer i håret.
Lille Pili Tarkissimat lærer at sejle i kajak med Lars Tarkissimat til venstre og Thomassine Tarkissimat til højre.
Paulus med begge sine døtre, som af og til får en snack. Tirsa får netop noget at spise, Asta spiser allerede.
I foråret på det tidspunkt, hvor første skib fra Ammassalik (Tasiilaq) ankommer til Diilerilaaq, fjernes de tørrede torsk fra stativerne på øen Sarfaq og pakkes i kasser.
Fotografier fra Roots2Share er gengivet med tilladelse fra: Collection Gerti Nooter: Museum Volkenkunde, Leiden / Museon, Den Haag.