På museet fremvises et udvalg af masker, der giver et indblik i en østgrønlandsk maskekultur. Der skelnes ofte mellem tre typer masker. Dansemasker til brug i religiøse og ceremonielle sammenhænge. Teatermasker til brug ved underholdning og historiefortælling. Husmasker af mindre format, der har repræsenteret en husånd til beskyttelse af huset og dets beboere.

Museet har en stor samling tupilakker af ældre og nyere dato. Den ældste kendte tupilak i verdenen er lavet af åndemaneren Mitsiavarniaannga i år 1893, denne og mange flere kan ses på museet. I museumsbutikken sælges tupilakker lavet af lokale husflidskunstnere. 

 

I museets faste udstilling ses et udvalg af dragter, bl.a. den traditionelle amaat lavet af sælskind med pelsen indad, der giver plads til et spædbarn på moderens ryg. Et bælte om livet sikrer at barnet ikke glider ned, mens den store hætte kan dække barnet, der dermed sidder trygt og varmt. Samtidig har moderen hænderne fri til praktisk arbejde. Der er ligeledes udstillet moderne nationaldragter fra både vest- og østgrønland

 

Hundeslæden er en kopi af den traditionelle østgrønlandske hundeslæde. Slæden er lavet uden brug af metal, men sat sammen med trænagler og skindremme, en konstruktion, der gør slæden mere fleksibel. Slæden trækkes af et hundespand på op til 20 hunde. Ved siden af hundeslæden står et skrabebræt. Skrabebrættet anvendes til skindarbejde, hvor kød og skind skrabes af dyrehuden, før skindet spændes ud til tørring.
 

Museets smukke Umiaq - også kendt som en konebåd - er en rekonstruktion af den traditionelle bådtype, der blev brugt både til fangst og til rejser, hvor kvinderne sejlede båden (deraf navnet) mens mændene fulgte efter i kajakker. Museets Umiaq er udstillet i museumshaven.

Museet råder over flere skindkajakker. 2 er udsillet i museets kulturhistoriske samling, og en kajak udstillet i sommerhalvåret, sammen med museets umiaqm i museumshaven.