Ibba

Født 02.05.1912, døbt 14.03.1915 ved Chr. Rosing, død 04.11.1943, begravet 07.11.1943 ved Elias Lauf

Ibba Maqe (senere Johansen) var en 25-årig kvinde fra Ammassalik-området, som var kiffaq hos den norske læge Arne Høygård, som var nazist og flygtede fra Norge til Argentina i 1948. Ibba var søster til Knuths kiffaq, Jacob. Hun hed Aasungutaajikajik før hun blev døbt.

Tidligere, i 1933-34, havde Ibba været kiffaq hos forfatteren
Estrid Ott, som skrev bogen ”Børnene på Grønland”. En af novellerne derfra, ”En stor mand” omhandler Ibbas far, Robert Maqe.

Ibba kunne se borgerlig sjusket ud til daglig, når hun syslede
med sit arbejde som kiffaq i Høygårds hus og havde sit hår sat på europæisk manér. Derfor gik hun ikke straks op for Knuth. Det skete først, da der havde været karneval i kolonien, og Ibba på eget initiativ fandt på, at hun ville modelleres. Hun havde trukket håret op i en hårtop, som trak alle detaljerne opefter, øjenkrogene, ørerne, mundvigene. Knuth besluttede sig for at modellere Ibbas hoved i ca. tredobbelt naturligt format med visse forestillinger om arkaisk græske kolossalhoveder svævende i tankerne. Hun blev modelleret i dagene 8. til 25. maj 1937 i Tasiilaq-atelieret:

• ”Ibba var lidt over de 25 år og ikke noget ubeskrevet blad: hendes væsen var kvindelighed fra ende til anden, hun elskede stærkt, varmt og ofte, hun var klog, kælen, koket, men ejede desuden en ægte menneskelig kærlighed i overflod, som hun trængte sig på med og afvæbnede en med. Kort sagt, der var stof i hendes kvindelighed, der var ben og bund i hendes bundløse elskov som i hendes skønhed, der var store urkræfter i hendes sjæl, og også det passede for en kolossalfigur” – Eigil Knuth.

Hun blev i 1938 gift med Lars Sakarias Johansen, som hun fik to børn med.